En hjertestarter - også kaldet en Automatiseret Ekstern Defibrillator (AED) - er et helt afgørende hjælpemiddel for at sikre, at folk, der får akut hjertestop, har størst mulig chance for at overleve.
En hjertestarter kan bruges af alle - helt uden risiko - da en stemme fortæller, hvad man skal gøre. Det eneste, man kan gøre galt, er ikke at gøre noget, for så er sandsynligheden for overlevelse meget lille. Derfor vælger mange virksomheder - privat som offentlige - samt organisationer og sportsforeninger i dag også at investere i hjertestartere og førstehjælpskurser for at skabe tryghed og redde liv.
I vores undervisning bruger vi Powerheart G3 og G5.
Hvis I overvejer at anskaffe jer en hjertestarter, står vi gerne til rådighed med råd og vejledning. Vi kan også være behjælpelig med bestilling af både "trænere" og "skarpe" modeller som vist på billederne.
Så hvad enten du er fra en virksomhed eller er en privatperson, som overvejer at anskaffe dig en hjertestarter, et indendørs eller udendørs skab, så kontakt os for råd og vejledning.